grafik_streg_grøn.png

Hvordan gør man sin by mere grøn, bæredygtig, attraktiv og levende? Det har de måske knækket koden til i Stjær. Og det handler om sammenhold, fællesskab og en opbakning til det lokale. For som borgerne i Stjær siger: Vi skaber det sted, vi gerne selv vil bo.

I denne episode af "Midt i Landsbylivet" besøger vi Stjær, som i 2021 blev kåret til Årets Landsby. Her har de lavet grønne handleplaner. Borgerforeningen arbejder for at give byens borgere viden og inspiration til at træffe velovervejede, grønne beslutninger. Og så står byens borgere sammen om at støtte lokalt, så alt det, Stjær har at tilbyde, fortsat kan køre rundt.

Lyt til podcasten her og bliv klogere på, hvordan byens borgere har reduceret deres husholdningsaffald med 38 %, og hvordan skolen gik fra at være lukningstruet til at man nu overvejer en to-sporet skole.

Podcasten er udgivet af Region Midtjylland. 

Lyt til episode 4 - Skab det sted, du gerne selv vil bo - eller find podcasten i den app, hvor du normalt lytter til podcasts.

Læs artikel om Stjær

Se webinar om miljømæssig og social bæredygtighed i Stjær