grafik_streg_lys grøn.png

Borgerforeningen Aktiv Staby eksperimenterer med et udendørs "showroom", der skal vise vejen for bæredygtige handlinger og tiltag til inspiration for andre landsbyer.

Staby vil udvikle et lokalt boligområde, Søtoften, baseret på bæredygtighed, alternative boligformer og fællesskaber. Projektgruppen har udpeget en grund, hvor de vil etablere og eksperimentere med konkrete tiltag og installationer, der alle sammen bidrager til bæredygtig udvikling. Her skal bygges blandede boligtyper i naturlige og bæredygtige byggematerialer, og de vil eksperimentere med alternative boformer og etablere fælles gildesal, gæsteværelser, haveskur og cykelskur. Der skal etableres en ny kunstig Staby Sø, og man vil undersøge, om det er muligt at lave et fælles varmeanlæg med søen som varmeressource – efter samme princip som jordvarmeanlæg. Søtoften skal have rekreative arealer med blandet bevoksning, stisystemer der forbinder boliger og naturen og fælles kolonihaver som kan drives i samarbejde med de lokale landmænd og skolen.

Projektets formål