Grafisk element

Billede af en å

Multifunktionel jordfordeling (MUFJO) er en ny ordning, der skal skabe bedre vilkår for natur og miljø – og samtidig give landmændene ny og bedre jord. Viborg Kommune går forrest med deres ambitiøse MUFJO-projekt i Nørreådalen.

I og omkring Nørreådalen ved Viborg summer det af liv. Her findes sjælden natur som rigkær, kildevæld og overdrev, store vådområder og landbrugsjord, og nu er Viborg Kommune i gang med et offentligt projekt, der skal beskytte naturen og skabe nye muligheder for både borgere og lodsejere. I samarbejde med Naturstyrelsen har de nemlig fået bevilget støtte fra Landbrugsstyrelsen til at gennemføre en multifunktionel jordfordeling (MUFJO).

– Multifunktionel jordfordeling er en ny og spændende ordning, der gør det muligt at lave flere typer af projekter i et område som for eksempel natur og friluftsliv. Deraf kommer det multifunktionelle. Samtidig giver det landmændene mulighed for adgang til ny jord, der giver et større udbytte, forklarer Hanne Døssing, der er biolog i Viborg Kommune.

MUFJO-projektet tager udgangspunkt i Viborg Kommunes landskabsstrategi for Nørreådalen samt EU-projektet LIFE IP NATUREMAN og er på mange måder et ambitiøst projekt. Formålet er dog klokkeklart.

– Vi ønsker at beskytte den sjældne natur og grundvandet, reducere klimabelastningen fra dyrkning af lavbundsarealer og etablere stier til glæde for friluftsfolket, forklarer Hanne Døssing Hornum.

Billede af en lilla blomst

 

Foto: En orkide på en eng i Nørreådalen

Frivillige aftaler

MUFJO er et pilotprojekt fra Landbrugsstyrelsen i 2020 og 2021, hvor kommuner og Naturstyrelsen kan søge om at gennemføre en gratis multifunktionel jordfordeling. Der har indtil videre været to ansøgningsrunder, og tre projekter har fået endeligt samtykke – et af dem er Viborg Kommunes projekt. Viborg Kommune forventer, at cirka 80 lodsejere vil deltage i jordfordelingen, og at der samlet kan omfordeles ca. 700 hektar.

Den multifunktionelle jordfordeling sker gennem frivillige aftaler, og i forbindelse med en forundersøgelse har lodsejerne generelt vist stor interesse for projektet. Lodsejerne har to muligheder. De kan vælge at beholde deres jord og være med i projektet, eller de kan sætte deres jord til salg i jordfordelingen og få erstatningsjord et andet sted.

– MUFJO er lodsejernes mulighed for at få noget ud af jord, der ellers ikke er så meget værd, forklarer Hanne Døssing Hornum.

Et af indsatsområderne i MUFJO-projektet er for eksempel at beskytte den sjældne og truede natur, der vil gå tabt, hvis ikke områderne bliver plejet eller afgræsset med kreaturer.

– Når man blot ejer et lille stykke jord, er det typisk ikke noget, man får gjort noget ved, så vi ønsker at samle de små jordstykker og lave et stort indhegnet areal med kreaturer. Det er nemlig langt billigere at indhegne et stort end et lille areal, så på den måde er det langt mere rentabelt for landmanden, forklarer Hanne Døssing Hornum.

En af udfordringerne ved et projekt som dette er at finde den erstatningsjord, der skal tilbydes lodsejerne til gengæld.

– Kunsten er ofte at finde erstatningsjorden. Det kan godt være noget af en showstopper, men forundersøgelsen har vurderet at det skulle være muligt i dette projekt, forklarer Martin Nissen Nørgård, der er projektleder i Naturstyrelsen Himmerland.

Kort over Nørreådalen

Om MUFJO-projektet i Nørreådalen

Målet er at skabe bedre vilkår for naturen i Nørreådalen ved at tilbyde de omkring 80 lodsejere andre landsbrugsarealer, der er passende til den enkeltes bedrift. Projektet består af følgende delprojekter:

  • Grøn: NATURA 2000 indsats med fokus på rigkær, kilder og overdrev.
  • Rød: Vådområdeprojekt ved Velds Møllebæk, der skal skabe et renere vandmiljø.
  • Rød: Lavbundsprojekter ved Kvorning og Heltzen Enge, der skal øge naturindholdet og reducere drivhusgasser.
  • Blå: Grundvandsbeskyttelse af drikkevandet i Ørum.
  • Gule pile: Etablere nye stier og rekreative anlæg til fritidsfolket.

Læs mere om projektet her

Økonomisk gevinst for lodsejerne

MUFJO’en foregår på den måde, at der indgås frivillige aftaler med de lodsejere, der ønsker at være med. Derefter bliver de mange jordhandler håndteret på én gang i ét dokument. Dermed er omkostningerne for de enkelte lodsejere minimale.

– Den økonomiske gevinst er en væsentlig gulerod for lodsejerne. Det ville være alt for dyrt for dem at handle indbyrdes, hvis de ønskede at bytte eller sælge en lille jordlod, da det hele ville gå op i handelsomkostninger til skøde, advokat og stempelafgift, forklarer Martin Nissen Nørgård.

En af de 80 lodsejere i området hedder Jesper Sanko. Han ejer omkring 160 hektar jord og regner med, at cirka halvdelen kan indgå i MUFJO-projektet.

– For mig er der helt sikkert værdi i at komme af med noget af den jord, jeg ikke selv kan bruge, og i stedet få samlet noget jord i nogle større arealer. Så skal vi heller ikke køre og spilde så meget tid på transport, forklarer han.

Jesper Sanko er også med i lodsejerudvalget, der lige nu er i gang med at værdisætte jorden i samarbejde med Landbrugsstyrelsen. Den bedste mark i området værdisættes til takst 100 og derudfra takserer man resten af arealerne i projektområdet og den omkringliggende erstatningsjord.

Jesper Sanko er spændt på at se, hvad projektet kommer til at betyde – både for ham selv og for hele området.

– Der er mange ting i det. Det er ikke bare en jordfordeling, det kommer også til at betyde noget for miljøet, naturen og de mennesker, der bor her. Der er en masse synergi i det, forklarer han.

Billede af grønt eng-areal

 

Udsigt ud over den flade Nørreådal. I forgrunden er der et Rigkær, som er en sårbar naturtype, som græsning med dyr kan passe på.

Tættere på naturen

Når alle brikker bliver kastet op i luften, er der mulighed for at samle dem på en helt ny måde, og det kan komme borgerne i området til gode.

– Vi har afholdt en workshop, hvor borgere gav udtryk for, at de gerne vil have lettere adgang til naturområderne. Og netop stier, ruter og offentlig adgang er relevante i jordfordelingen. Når jord skifter hænder, er der mulighed for at indarbejde stiforløb, som ellers er rigtig svære at få etableret, forklarer Hanne Døssing Hornum.

Indtil videre kører MUFJO-projektet over de næste to år, hvorefter alle bytter jord på én bestemt dato. De to projektledere er spændte på at komme videre.

– Jordfordeling er teknisk ret svært, men folk er generelt gode til at se det positive i det, så vi glæder os til at se, hvor vi ender, fortæller Martin Nissen Nørgård.

Lige nu er den tredje ansøgningsrunde til MUFJO i gang, og den fjerde – og sidste – ansøgningsrunde åbner til efteråret 2021. Så hvis der sidder nogen et sted ude i regionen og tænker ’Sådan et projekt skal vi da også have’, gælder det bare om at tage fat i kommunen eller Naturstyrelsen i området.

– MUFJO-projekterne har mange delprojekter i spil samtidig, og når projekterne er så store, kan det være svært for en lille lodsejer at se sin rolle i det. Men sidder du som lodsejer og har en god ide, er kommunen eller Naturstyrelsen i dit område en god indgangsvinkel, siger Martin Nissen Nørgård.

Læs ogsåStreg_MidtRød_1040x2px.png