"Det gælder om at bruge det, folk er gode til"
Idom-Råsted har gjort en dyd ud af at turde det skæve og anderledes og har i dag et sprudlende kulturliv med alt lige fra Bach-dage til halm-colosseum – og byens borgere er med i det hele.
Da 100 præster i september 2018 skulle samles til et todages seminar i Idom-Råsted blev det noget anderledes, end de før havde prøvet. Da de ankom til Idom Kirke blev de mødt af byens pensionister og børn, der stod klar med kaffe og croissanter til dem på parkeringspladsen, mens kirkekoret sang ud ad vinduerne i kirketårnet. Senere på dagen skulle præsterne selv ud og skaffe deres aftensmad ud fra en kulturel byttehandel En sang for en grøntsag. Præsterne gik i optog gennem byens gader og sang, mens borgerne kvitterede med en porre, gulerod eller hvad de ellers lige havde ved hånden.
– Vi ønskede at vise dem vores landsby og de mennesker, der bor her, så vi fyldte besøget med skæve indslag, og det fungererede bare supergodt, forklarer Kai Bredholt, der er kunstnerisk leder i Landsbylaboratoriet, der stod bag seminaret.
– Vi er meget optaget af landsbyens DNA, og hvad vi kan bruge den til. Det gælder om at involvere borgerne, så jeg ser på folks evner og tænker: Hvad kan jeg bruge det til? Det tricker min hjerne til at tænke nye tanker, forklarer Kai Bredholt.
Et rigt kulturliv
Kai Bredholt har siden 1990 været skuespiller, musiker og komponist på Odin Teatret i Holstebro. I 2016 grundlagde han Landsbylaboratoriet for at dykke ned i, hvad kultur og fællesskab egentlig betyder for en landsby som Idom-Råsted.
– Min kongstanke er, at alle landsbyer kan skabe et rigt kulturliv, og ideen med Landsbylaboratoriet er også at udbrede det, vi gør her, til alle landsbyer. Vi gør det over 10 år, og så samler vi erfaringerne: Hvad virker? Hvad virker ikke? forklarer han.
Landsbylaboratoriet har to store tilbagevendende aktiviteter, som foregår hvert andet år. Det ene er Idom Biennalen – et 14 dages bombardement af kulturarrangementer, som foregår i et stort halm-colosseum i Idom.
– Vi fik alle områdets landmænd med på ideen, så de leverede lige 50.000 kilo halm til at bygge colosseummet af, fortæller Kai Bredholt med et stort smil.
Den første Biennale i 2016 bød på alt fra heste til flamenco-dans og en Bach Dag, hvor alle byens borgere i løbet af dagen skulle høre Bach-musik spillet af byens kirkeorganist.
– Hun startede med at spille på skolen klokken 8 om morgenen, da eleverne mødte ind, og derefter var hun ovre i børnehaven, hvor de dansede stopdans til Bach, og sådan fortsatte det rundt i byen hele dagen, forklarer Kai Bredholt.
Den anden store aktivitet er Landsbymødet, hvor Idom-Råsted inviterer andre landsbyer til et folkemøde, hvor de kan dele deres erfaringer i form af 12 minutters TED-talks.
Og så er der alt det andet sjove, skæve og skøre indimellem. Landsbylaboratoriet har for eksempel også en cirkusskole for børn samt et talentakademi for ældre. Uanset hvad de laver, er så mange fra landsbyen involveret som muligt.
– Mennesker er altid gode til et eller andet – det gælder om at bruge det, de kan. Når jeg spørger, siger de altid først nej, det er ikke noget for mig. Det kræver lidt overtalelse, men så må vi bare tage en kop kaffe mere. Vi forsøger at skabe så mange frivillige som muligt for at gøre det sjovere at bo i Idom-Råsted, fortæller Kai Bredholt.
Og det ser ud til, at de mange kulturelle tiltag har en effekt.
Cirkusartister og halmballer
Idom og Råsted er i virkeligheden to landsbyer, der ligger med cirka seks kilometers afstand sydvest for Holstebro. Tilsammen har de knap 1100 indbyggere, og i modsætning til mange andre danske landsbyer har indbyggertallet være svagt stigende de seneste ti år. Kai Bredholdt oplever også, at de mange kulturelle aktiviteter er med til at udvikle landsbyen.
– Det er god PR for byen, at det ikke er kedeligt her. Når folk kommer forbi, og her står et stort halm-colosseum og hænger cirkusartister i træerne, tænker de: ’Det er da et dejligt sted. Her sker noget’. Det bliver sjovere at bo her, er med til at bevare skolen og tiltrækker tilflyttere. Mange af borgerne oplever, at deres børn vælger at flytte tilbage til byen, og det er jo skønt, forklarer han.
I 2019 fik Idom-Råsted også prisen som årets landsby i Region Midtjylland netop for deres evne til at vise nye veje til fornyelse og udvikling.
Kai Bredholts 3 bedste råd til at lade kulturen blomstre
1. Inddrag de lokale
Alle mennesker er gode til noget – find ud af, hvad de kan, og brug det.
2. Tænk stort
Vær ikke bange for at sætte barren højt og kaste jer ud i vilde ideer.
3. Hav tålmodighed
Det tager tid at søge fondsmidler og drikke kaffe med folk for at få dem med i projekter, men det er ok, at det tager tid. Resultaterne er det hele værd.
Fælles oplevelser
På hvilke måder kulturlivet i landdistrikter bidrager til livskvalitet, fællesskab og bosætning, er Pia Hejke Johansen ved at undersøge. Hun er lektor i sociologi på Syddansk Universitet og forsker i land-by relationer i forhold til landskab, erhvervs- og kulturliv. Forskningsprojektet løber over tre år, så det er for tidligt at konkludere noget endeligt, men Pia Hejke Johansen er ikke i tvivl om, at kultur har en integrerende effekt i landsbyerne.
– Kultur skaber fælles oplevelser og danner dermed en fælles referenceramme for borgerne. Kultur kan være mange ting, og i bund og grund er det lige meget, om der bliver bygget en petanquebane eller spillet Bach-musik en hel dag. Bare der sker noget, forklarer hun.
Pia Hejke Johansen har netop færdiggjort et andet forskningsprojekt, der undersøger livskvaliteten i yderområder og landdistrikter. I den forbindelse har Realdania udgivet postkortbogen Livskvalitet på landet, der giver indblik i, hvad der er livskvalitet på landet anno 2020. Herfra fremhæver Pia Hejke Johansen et citat, hvor en kvinde fra Bornholm siger: ”Nu har vi selv boet i København. Dér er et kulturliv, men programmet er sat. Her er det modsat – du skal selv være med til at designe programmet, og dét, synes jeg, er enormt befriende.”
– Det citat er meget sigende for kulturlivet på landet, hvor du i højere grad selv skal være med til at forme det, forklarer Pia Hejke Johansen.
Fremtiden
I Idom-Råsted er Kai Bredholt i fuld gang med at forme byens næste kulturarrangementer. I slutningen af maj får landsbyen besøg af 50 politikere i forbindelse med Madmødet, der fejrer Midt- og Vestjyllands fantastiske fødevarer. Her har Idom-Råsted en time til at vise alt, hvad de kan i det lille lokalsamfund i forhold til fødevarer, idræt og kultur – og Kai Bredholt er igen i gang med at involvere alt og alle i den lille landsby.
– Vi kommer til at lave en rute fuld af aktiviteter, hvor politikerne bliver mødt af blandt andet kirkekoret i et espalier, spejderne der laver gourmetmad over bål og gryntende frilandsgrise, så de kan se det hele på kort tid, forklarer han.
Senere på sommeren er det tid til at afholde Landsbylaboratoriets tredje Landsbymøde, der løber af stablen den 27. juni 2021, og her er allerede masser af ideer på tegnebrættet.
Der sker noget i Idom-Råsted, men har de mon nogensinde arrangeret noget, der alligevel har været for skørt eller skævt? Det spørgsmål må Kai Bredholt lige tænke over en ekstra gang, inden han udbyder:
– Nej! Mange af de skøreste ideer ryger ud, inden vi kommer så langt. Men det er også hele meningen med et laboratorie. At du kan lave fejl og træde ved siden af. Det er et eksperiment, og det har gjort, at folk tør tænke større – og bliver ved med at gøre det.
Idom-Råsteds fundraiserteam er i hvert fald i fuld gang med at skaffe flere midler, så der fortsat kan være liv og glade dage i landsbyen. Hvem ved, hvad der møder dig, næste gang du lægger vejen forbi.
