Frivillige i organisationen Mols i Udvikling har gjort den smukke natur i Mols Bjerge lettere tilgængelig med fire Kløverstier. Kom med på én af dem, der byder på 2,6 oplevelsesrige kilometer i det kuperede landskab.

En lille grøn pil har fra Molshallen ført os over et fladt græsareal, og nu snor en smal skovsti sig gennem den tætbevoksede skov i udkanten af Knebel Plantage. Et par småfugles kvidren er det eneste, der bryder stilheden, indtil en stejl bakke pludselig får hjertet til at banke lidt hurtigere.

– Det er virkelig god motion. Jeg har i hvert fald fået varmen, siger Christine Vistoft med et smil, da vi når toppen.

Christine Vistoft arbejder til daglig som arkitekt i DGI, og er en af de frivillige kræfter i organisationen Mols i Udvikling, der står bag Kløverstierne på Mols.   

– Du kan gå ture og få fantastiske naturoplevelser alle steder i Mols Bjerge, men mange ved ikke, hvor de skal starte, eller hvor de skal gå hen. Med Kløverstierne er naturen blevet lettere tilgængelig, forklarer Christine Vistoft.

Kløverstierne er et godt eksempel på, hvordan man som lokalsamfund kan knytte naturen til rekreative muligheder og på den måde gøre et område mere attraktivt – både for beboere, tilflyttere og turister. Og det behøver slet ikke at være besværligt.

Fantastisk natur

Christine Vistoft havde længe gået og summet over, hvordan DGI kunne lave et projekt, der koblede idrætsfaciliteterne i Knebel sammen med den smukke natur. Hun fandt ud af, at der allerede fandtes et koncept med Kløverstier over hele landet og tænkte: ’Yes, det er lige til at gå til.’ For konceptet er enkelt. Der skal være ét knudepunkt, hvorfra du kan gå, løbe eller cykle fire forskellige distancer og ende samme sted.

– Vi ville gerne give folk nye oplevelser og gøre det nemt at komme ud og se steder, de måske ikke har set før. Jeg er selv opvokset i Mols Bjerge, og har måske taget naturen lidt for givet, men arbejdet med Kløverstierne har understreget, hvor fantastisk naturen er herude.

De frivillige i Mols i Udvikling startede med at inddrage flere af de lokale med stort kendskab til naturen for at blive klogere på området. De allierede sig blandt andet med en naturvejleder, en tidligere lærer på Molsskolen og formanden for borgerforeningen.

De bestemte sig for at have Molshallen i Knebel som udgangspunkt og satte sig ellers med nåle, snore og et stort kort for at finde ud af, hvor stierne skulle gå. Alle stier skulle føre forbi flere naturseværdigheder og -oplevelser undervejs, så der var garanti for gode oplevelser.

– Heroppe ligger for eksempel Daaleren, hvor naturbørnehaven holder til om vinteren. Her er masser af gamle, krogede træer steder til huler og Mols Bjerges bedste kælkebakke, fortæller Christine Vistoft og peger, mens vi begiver os videre på den kuperede skovsti.

Vi er inde midt i Knebel Plantage, hvor vi møder endnu en pæl med en lille grøn pil. Og netop det med at udnytte naturen til at gøre områder mere attraktive er den helt rigtige tilgang, hvis du spørger Karen Refsgaard, der er forskningsdirektør i Nordregio. Karen Refsgaard er også medforfatter til et casestudie i de nordiske lande om, hvad der gør landdistrikter mere attraktive.

Byg på de naturressourcer, du har

Karen Refsgaard starter med at give et eksempel fra Færøerne, hvor de ifølge hende er fantastisk innovative til at bruge naturen. Færøerne har nogle af de smukkeste veje i verden, hvor man kan opleve grønne bjerge, dybe dale og brusende hav. Men vejene var ikke med på Google Street View, så de kunne ikke dele deres smukke land med resten af verden. Derfor satte Visit Færøerne et 360 graders kamera på et får, og fik det integreret i Google Maps, så man i dag kan opleve Færøerne set med et fårs øjne.

– En rig natur er én ting, men det handler om at få noget ud af den. Enten i form at indtægter, oplevelser, turister eller værdi for beboerne, forklarer Karen Refsgaard.

I casestudiet undersøgte de 14 kommuner i Norden, der alle havde haft succes med at skabe både jobs og befolkningstilvækst. En af dem er Vágur på Færøerne, et lillebitte samfund, der var ramt af fraflytning, indtil de fandt ud af at lukrere på deres fantastiske natur. I et samarbejde mellem kommunen og en gruppe driftige unge blev en outdoor højskole etableret med fokus på vandring, klatring, paragliding, kajak og sejlads. Den blev så populær, at den bidrog med både jobs, tilflyttere og turister.

Et andet eksempel er Klitmøller i Thy, som med udgangspunkt i deres store bølger, der var eminente at surfe på, fik flere surfere til at slå sig ned i byen. Invitation til dialog blandt lokale fiskere med de hippe, urbane typer fra ”den kreative klasse”, et godt internet fra starten og med tiden en god kommuneplan for området er blandt succesfaktorerne.

I dag er der små kaffebarer, bryghuse og surfskoler. Der er etableret flere nye mindre virksomheder, der er mangel på gode lejeboliger til familier og lægemangel er afhjulpet. Det har gjort området mere attraktivt både at bo, arbejde og holde ferie i.

– Det gælder i bund og grund om at bygge på de naturressourcer, du har. Du behøver ikke nødvendigvis at opfinde noget nyt. Det gælder om at knytte aktiviteter til naturen og de lokale menneskelige kompetencer, der giver stolthed, historie og rekreative muligheder, slår Karen Refsgaard fast.

Eller som Nordregios rapport også konkluderer: "It ain’t what you have, but how you use it.". På Mols har de hverken kæmpe bølger, højskole eller får med kameraer på ryggen, men de har formået at bygge videre på områdets smukke natur.