Kom med på besøg hos familien Husted og Nielsen i Lihme, og læs om grønne løsninger, et aktivt valg om at minimere forbruget og at være næsten selvforsynende.

grafik_streg_grøn.png

Hvad motiverer dig til at leve mere grønt? Hvad betyder bæredygtighed og grøn omstilling egentlig for dig? Og for din hverdag, dit hjem og dit lokalsamfund?

Det er spørgsmålet i projektet VORES HJEM. Projektet undersøger, hvad der motiverer helt almindelige danskere til at tænke grønt i hverdagen – og i fremtiden. Når det kommer til bæredygtighed og grøn omstilling findes der nemlig ikke 'one size fits all'. Grønne idéer og løsninger skal passe ind i vores hverdag og de steder og fællesskaber, vi alle er en del af.

Fire forskellige familier fra Skive Kommune tager os med på vandringer rundt til steder, der betyder noget særligt for dem. Undervejs deler de tanker om bæredygtighed og fremtidsdrømme for en mere grøn hverdag. Det er blevet til fire familieportrætter som alle fokuserer på den grønne omstilling. Vi gengiver her de fire portrætter og håber, du vil lade dig inspirere.

Region Midtjylland har bevilget penge til projektet via puljen Den bæredygtige landsby.

Læs mere om projektet

Læs mere om puljen Den bæredygtige landsby

Læs rapporten VORES HJEM

Portrættet er et uddrag fra rapporten VORES HJEM. Rapporten er en del af et samarbejdsprojekt mellem Energibyen Skive, Provins ApS, Region Midtjylland og landsbyen Lihme i Vestsalling. Tekst er udarbejdet af Provins ApS i samarbejde med Energibyen Skive i 2022. Fotos er privat. Tekst og fotos må ikke gengives eller bruges i anden sammenhæng uden tilladelse.

Billede af ægtepar i en have

”Det bedste ved stedet, hvor vi bor, er, at der er fred og ro!"

Familien og den grønne omstilling

Den grønne omstilling fylder meget for Marianne og Poul, både når der tænkes og handles, og så gør det heller ikke noget, hvis det også gør noget godt for økonomien. Bæredygtighed, miljøet og hvordan kloden har det, er en fælles interesse, og parret orienterer sig i bøger både hvad angår praktiske anliggender omkring at leve grønt i hverdagen og mere overordnet i forhold til klima, miljø og bæredygtighed. Særligt Poul kan rammes af forbrugs-lede, og de køber hellere lidt i en god kvalitet, der holder i mange år, hvis det, de har, ikke kan repareres eller erhverves brugt. Familien både bruger og kender til grønne støtteordninger. Grønne løsninger er også et naturligt fokus, når der skal renoveres på huset. Her spørges der konkret ind til det ved håndværkerne, ligesom de også selv undersøger, hvilke grønne løsninger der er – både via nettet, bøger og på de uddannelsesinstitutioner, de er i forbindelse med på forskellige måder.

"For os giver den grønne omstilling rigtig meget mening
– væksttankegangen fylder for meget i samfundet"

 

Vi triller ned ad en grusvej i et beplantningsrigt område med sommerhuse, og parkerer bilen foran den skønneste ejendom. Man fornemmer straks, at her er kreative sjæle til stede, for vi mødes af stensamlinger, skulpturer og det smukkeste batak-inspirerede legehus. En kælen kat strækker sig på bænken ved hoveddøren, og mens vi overgiver os, og giver den fuld opmærksomhed, går døren op og Marianne og Poul byder velkommen. Vi går sammen over til en imponerende køkkenhave.

- Vi forsøgte os med at så anden gang i år, og det er lykkedes ret godt, fortæller Marianne.

De er stort set selvforsynende med grønt og nyder at kunne gå ud og grave og plukke fra haven.

- Ja, der er faktisk altid lige til en god gang suppe, siger Poul.

De fortæller, at to af børnene blev vegetarer allerede som små. Den ene fordi det var synd for dyrene.

- Vores søn fulgte så trop og blev vegetar, da han var i Schweiz sidste efterår, fortsætter Poul. Der spises dog stadig kød, men det er beskedent, og kun det Poul selv skyder. Det nedlagte vildt får de oftest røget og lavet spegepølser af ved en slagter på egnen, ligesom også supplerende indkøb sker lokalt. Både fordi det gør hverdagslivet nemmere, men også fordi det er med til at holde liv i egnen og dermed øge egnens attraktivitet.

Vi spørger, hvad det bedste er netop her, og enstemmigt siger de: ”At der er fred og ro!”. Der er ikke sket de store renoverings- eller tilbygningsprojekter, og der vedligeholdes i det omfang, det er nødvendigt, og de gør det meste selv. For 15-20 år siden købte de et brugt træpillefyr og fik i forbindelse med det også en solfanger. Pillefyret er siden blevet udskiftet igen, men solfangerne giver stadig varmt vand, og det nyder særlig Marianne godt af, for hun elsker, modsat Poul, varme bade. Soveværelset er de til gengæld enige om skal være koldt, ligesom de også er enige om at deres fire brændeovne giver en behagelig varme.

- Vi fyrer med resttræ fra Genfa, og jeg elsker varmen fra brændeovnen, fordi den både kan mærkes, ses, duftes og høres, fortæller Poul, og supplerer: Men det er også lidt usundt for huset, hvis vi kun bruger brændeovnene som opvarmning. Hjørnerne bliver aldrig helt opvarmede.

De overvejede på et tidspunkt jordvarme, men deres forbrug var så lavt, at det ikke kunne svare sig økonomisk. For der tænkes over forbruget:

- Engang var det af økonomiske årsager, at vi fx ikke havde en tørretumbler, hvor det i dag er et bevidst valg, fortæller Marianne.

Når der købes hvidevarer, er det også vigtigt, at de er energirigtige og nye, men ellers købes det meste brugt. Af samme årsag er bilen stadig benzindreven, men så kører den til gengæld langt på literen. Marianne fortæller, at de for år tilbage fik nye vinduer i lærk. Her havde hun, via arbejdet, hørt fagfolk fortælle om lærketræ, der både var lokalt produceret og selvimprægnerende. Det gjorde det til et valg. Næste år skal de skifte vinduerne på nordsiden. Her har de søgt Energipuljen og får den lokale tømrer til at skaffe vinduerne og montere dem.

Vi bevæger os ud på grusstien, og en hyggelig knasende lyd danner en rar baggrundsmusik. Snakken falder igen over i genbrug, og de fortæller, at genbrugsbutikken i Kåstrup er et sted, de handler meget,både møbler, tøj osv. Vi når ned til den stenede fjordstrand, mens vi vandrer videre på den tur, de gerne tager dagligt.

- Stranden bruger vi året rundt, fortæller Marianne. Poul rider gerne et par gange om ugen og elsker naturoplevelserne på hesteryg, mens Marianne hellere hopper i løbeskoene. Også i deres ferier har naturen fyldt. De har altid rejst meget og gør det stadig. Da børnene var små, var det typisk cykelferier, men også oversøiske rejsemål i fjerne afkroge. Cykelferierne har også fyldt meget de senere år. Sidste år købte de en interrail-billet og rejste til Nordkap, og konstaterer i samme sætning:

- Og vi kommer nok ikke til at flyve så meget mere af klimahensyn.

Vi drejer ind mod det kuperede sommerhusområde igen. Marianne og Poul har et sommerhus her, som deres børn kan låne, når de er hjemme, og som ellers lejes ud. I et stuehjørne sidder en række ”tværringer”:

- De er lavet af pap, der ellers bare skulle have været smidt ud, fortæller Poul.

Øjnene er sten fra stranden og pappet er farvet ind, så det ligner læder. På terrassen står en kasse til affaldssortering. Egentlig er sommerhusområderne fritaget for at sortere, men for Marianne og Poul er det helt naturligt, at der også her skal affaldssorteres. Selv har de altid affaldssorteret, og nyder at det nu er blevet nemmere, da det er blevet et krav. Også sommerhuset er vedligeholdt, men intet er overgjort. Det er nymalet, og det lille badeværelse har fået en makeover. I gangen hænger en skitsetegning af en bi med gasmaske på. Lang tid før der blev snakket om klimakriser i den almindelige offentlighed, begyndte Poul at have et fokus på bæredygtighed i sit kunstneriske virke. Da vi kommer tilbage til huset, kigger vi ind i værkstedet, hvor et stort lærred har fået de første spæde penselstrøg over sig.

- Det bliver til en række malerier, der handler om klimaet, og jeg kalder det klimakunst, fortæller han.

Vi går ind i huset, hvor et par glade hunde tager imod os. Der er hyggeligt i køkkenet, og den hjemmelavede figenmarmelade og de friskbagte boller står klar. Over kaffen fortæller de om, hvordan de på forskellig vis forsøger at bringe bæredygtigheden i spil på arbejdet. Marianne fortæller, at hun tænker det ind på de tekniske uddannelser, for ”hvis man får bæredygtighed og FN’s Verdensmål som fokus i uddannelsen, får man det ind under huden”, som hun siger. Poul fortæller, at han også tænker genbrugsmaterialer ind, fx i forbindelse med etableringen af et materialegenbrugslager til kommunens institutioner, som nu har bredt sig ud til det øvrige 4S.

- Jeg tænker egentlig ikke kun grønt pga. klimaet, men mere fordi jeg synes, det er noget svineri med alt det forbrug, vi har i samfundet, siger Poul.

Han fortæller, at han er opvokset under ydmyge kår, hvor de i barndomshjemmet var nødt til at gøre en indsats for at have et minimalt forbrug.

- Når vi så sidder juleaften og vælter rundt i forbrugsgaver, eller når vi bogstavelig talt lader pengepungen gå op i røg nytårsaften, ja så rammes jeg altså af forbrugslede.

For Marianne er gaver en vigtig del af juletraditionen, og de er derfor kommet frem til et kompromis: Alle i familien går sammen om gaver, så man får én god ting, der holder og bruges i flere år.

- Eller vi giver hinanden noget, der giver os en indsigt, som fx den her bog Marianne fik i fødselsdagsgave, siger Poul. Den kan virkelig anbefales. Den hedder Hvis vi vil og er en guide til, hvordan vi kan bremse klimakrisen, før det er for sent. Og det kan vi. Hvis vi vil.

Vi vil gerne dele…

Vores bedste forbrugertips (eller ikke-forbrugertips).

Der findes mange lokale muligheder for at sætte et grønnere aftryk, uden at det nødvendigvis koster ekstra. Faktisk kan der også være en økonomisk gevinst ved det:

Poul:

  • Jeg går på jagt i lokalområdet, og som tak leverer jeg noget lækkert kød, som er skudt og tilberedt lokalt. Vi beholder altid lidt selv til vores eget beskedne forbrug.
  • Jeg havde et ret dyrt stykke værktøj, der var gået i stykker, og det kunne de reparere i Repair-cafeen i Rødding. Det var både en social oplevelse, mindskede mit forbrug og sparede mig for mere end 1000 kr.
  • Genbrug hvor du kan, og reparer når noget går i stykker frem for at skifte ud. Vi har fx repareret vores lædersofa med en rest skind fra en gammel jakke. Sofaen kan nu klare flere år, og jakken lever videre i en ny sammenhæng. Det er bæredygtig rotation.
  • For kødspisere er der rigtig fine muligheder for at købe lækkert kvalitetskød lokalt. Fx lam fra Kås eller æblegris fra Rødding. Har du muligheden, hvor du bor, kan du også have dyrehold til eget forbrug.

Marianne:

  • Man kan have et væld af planter og urter i vindfang, drivhus og vindueskarme. Det er lækkert at have friske krydderurter og grønt lige ved hånden.
  • Jeg har sået anden gang i køkkenhaven, og det har givet fantastisk godt. Her i november måned har vi fx helt frisk salat.
  • Du kan finde både lokale, gode og billige træsorter. Vælger du en selvimprægnerende sort, slipper du både for at bruge tid på vedligehold, omkostninger til maling, og så er det bedre for miljøet.
  • Gentænk traditioner: kan vi gøre det på en mere bæredygtig måde, uden afsavn?

Familien Husted & Nielsen

Husstanden består af Marianne og Poul. De har fire børn sammen, der er flyttet hjemmefra, hvoraf den yngste er ude at rejse og dermed semi-hjemmeboende. Marianne har fuldtidsarbejde i Holstebro, og Poul arbejder fuld tid som udøvende kunstner og underviser i Skive. Marianne kommer fra egnen, mens Poul kommer fra Vinderup-egnen.

Huset er en ejendom tæt på sommerhusområdet i Gyldendal, og familien har boet i ejendommen i 30 år. Der er løbende blevet renoveret, og meget af det har de selv stået for, fx nye vinduer hvor det trængte. Der er flere bygninger, bl.a. et atelier og et udstillings- og musikrum. Der er lidt jord til ejendommen, og familien har både hest, et selskabs-æsel, høns, hunde og en kat.