Simon og Jane-Elisabeth bruger Lihme og lokalområdet meget, herunder i høj grad også det lokale fællesskab.
- Vi har jo ikke bedsteforældre tæt på, men ved at være med i fællesspisningen i Lihme, har vi mødt og fået ”reservebedsteforældre”, der rigtig gerne vil bruge tid sammen med Henrik, fortæller de.
Det var også til fællesspisning, at de faldt i snak med en landmand, som de overtog en stor presenning fra. Den er blevet brugt til at dække et større jordstykke i haven med, der skal gøres klar til køkkenhave. Den sociale bæredygtighed er vigtig for parret, der f.eks. fremhæver, hvordan de kan mærke, at deres børn har gavn af små grupper i institutionerne, så børnene er trygge og leger mere på tværs. Det kan godt opleves som en udfordring at bo så langt ude på landet, hvor der nogle gange skal gøres en ekstra indsats for at knytte de daglige menneskelige kontakter, eller hvor der uden bil er langt til f.eks. uddannelse og jobmuligheder. Men det opvejes af egnens natur, roen, at man har albuerum og af de gode sociale initiativer i landsbyen.
Den lokale imødekommenhed har fået familien til bevidst at vælge landsbyen og egnen til. De tøvede ikke med at flytte deres dagligvarehandel til Lihme Brugs, da de hørte, den havde det svært, og de fortsætter deres handel her - også på grund af den venlighed, de møder i butikken. Jane-Elisabeth går efter disken med ”Red maden”, og menuen sammensættes ofte ud fra indholdet heri. Brugsuddeleren er begyndt at hilse hende velkommen med en oplysning om, hvad der er af gode ting til aftensmad i dag, hvis hun vil ”redde maden”. Grøntsager på sidste dato købes med, snittes og fryses. De køber desuden gerne grøntsager ved de lokale vejboder. Deres egen køkkenhave er i udvikling. De lærer stadig jorden at kende, og drømmer om mere hjemmedyrkning. Bortset fra det, så er de som familie ret konservative med, hvad de spiser, så der er måske ikke så mange eksperimenter, men dermed heller ikke megen madspild. Kød kan de alle sammen godt lide.
Snakken om mad, råvarer og fremtidens store køkkenhave har bragt os med stien tilbage til den nedlagte landbrugsejendom. Vi får et kig ind i udhusene, og her træder familiens hobby med at genbruge og også bruge ting i nye sammenhænge tydeligt frem. Her er hylder og kasser med ting, der er alt for gode til at blive smidt væk, partier af udgåede varer fra lagersalg købt for ingen penge og genbrugsfund, der nok skal komme til nytte. Både udenfor og indenfor bærer hjemmet præg af den opfindsomhed, de begge har med hensyn til at få ting og sager til at komme til live i nye og kreative sammenhænge.