”Det bedste ved stedet, hvor vi bor, er at der er afstand til naboerne og mere plads og luft end i byen."

Familien og den grønne omstilling

Familien er bevidste om den grønne omstilling og har en stor viden om og interesse for området på så godt som alle planer. Når de vælger grønne løsninger til eller fra er det med økonomien som afgørende faktor, selvom bekvemmelighed og komfort også har en rolle at spille. De har mange grønne fremtidsdrømme om både hus og have.

Familien har på mange måder genbrug som en hobby, og bruger tid på at opfinde gode løsninger med f.eks. brugte ting, ting fra lagersalg eller udgåede varer, der skaffes for få penge. Jane-Elisabeth bruger både den aktuelle mødregruppe til erfaringsudveksling om grønne løsninger og forskellige netværk i den digitale verden. Simon er teknologiinteresseret og har stor viden på området. Derfor undersøges og beregnes der også løsninger til hjemmet, både via nettet og i omgangskredsen, der kombinerer det grønne og den nyeste teknologiske udvikling.

"Vi synes, det er sjovt at nørde med den grønne omstilling
– og så ligger der altid gode genbrugsfund lige rundt om hjørnet."

”Vil I ind og have en kop kaffe, inden vi går? Vi skal lige have skiftet Ellen og gjort hende klar”, kalder Simon fra døråbningen, da vi ankommer til familiens nedlagte landbrugsejendom ved Nørhede. Vi bliver vist ind i et hyggeligt køkken-alrum, der udpræget signalerer børnefamilie med forskellige scenarier af legetøj og babyudstyr, der har fået plads på borde, på gulve og i vindueskarme. ”Vil du ikke lige se min nye snitter” spørger en ung stemme. Det er Henrik på 7, og inden længe går snakken om landbrug og ikke mindst landbrugsmaskiner, mens vi har hovederne nede i maskinhuset i gulvhøjde. Der er rigtig meget legetøj omkring os, og snitteren er ny. Men helt nyt legetøj viser sig at være en sjældenhed i hjemmet. Det lækre Duplo og Lego, de mange børnebøger og de fine landbrugsmaskiner er primært arvestykker, byttehandler eller genbrugsfund. Henrik på 7 og Ellen på kun 5 måneder er velklædte og veludstyrede, men alt fra den fine barnevogn til den seje mountainbike er genbrug. Det finder vi alt sammen ud af, da vi får Ellen puttet i barnevognen og kommer afsted med kurs mod Vestsallingstien, der løber få hundrede meter fra huset. Henrik henter sin cykel - det er meget bedre end at gå - så han er foran det meste af vejen.

Vestsallingstien er en kombineret cykel-, vandre- og ridesti, der følger trachéet af den nedlagte jernbane mellem Skive og Rødding i Vestsalling. Følger man den til fods, på cykel eller på hesteryg, giver den en smuk og helt anderledes oplevelse af landskabet, end man får fra landevejene. Familien bruger stien meget: Når Simon cykler til og fra arbejdet på kasernen i Skive. Når Jane-Elisabeth og Ellen skal til aktiviteter med mødregruppen. Eller når familien sammen tager på tur ud i naturen, hvor der næsten altid er garanti for at se flokke af rådyr eller fuglevildt. Der er stor ros til områdets rekreative infrastruktur fra familiens side. Stierne forbinder både de lange stræk i kommunen og de korte strækninger i selve lokalområdet. Jane-Elisabeth og Simon overvejer rent faktisk at købe en el-cykel i stedet for en bil nummer to. Sikkerheden er vigtig, når man er en småbørnsfamilie, og der er tung trafik fra både landbruget og fra lastbiler på vejene i området. Derfor er cykel- og vandrestierne helt centrale for familiens mobilitet, og strækninger uden stiforbindelse er en udfordring, når man skal rundt i lokalområdet til fods eller på cykel med små børn.

Simon og Jane-Elisabeth bruger Lihme og lokalområdet meget, herunder i høj grad også det lokale fællesskab.

- Vi har jo ikke bedsteforældre tæt på, men ved at være med i fællesspisningen i Lihme, har vi mødt og fået ”reservebedsteforældre”, der rigtig gerne vil bruge tid sammen med Henrik, fortæller de.

Det var også til fællesspisning, at de faldt i snak med en landmand, som de overtog en stor presenning fra. Den er blevet brugt til at dække et større jordstykke i haven med, der skal gøres klar til køkkenhave. Den sociale bæredygtighed er vigtig for parret, der f.eks. fremhæver, hvordan de kan mærke, at deres børn har gavn af små grupper i institutionerne, så børnene er trygge og leger mere på tværs. Det kan godt opleves som en udfordring at bo så langt ude på landet, hvor der nogle gange skal gøres en ekstra indsats for at knytte de daglige menneskelige kontakter, eller hvor der uden bil er langt til f.eks. uddannelse og jobmuligheder. Men det opvejes af egnens natur, roen, at man har albuerum og af de gode sociale initiativer i landsbyen.

Den lokale imødekommenhed har fået familien til bevidst at vælge landsbyen og egnen til. De tøvede ikke med at flytte deres dagligvarehandel til Lihme Brugs, da de hørte, den havde det svært, og de fortsætter deres handel her - også på grund af den venlighed, de møder i butikken. Jane-Elisabeth går efter disken med ”Red maden”, og menuen sammensættes ofte ud fra indholdet heri. Brugsuddeleren er begyndt at hilse hende velkommen med en oplysning om, hvad der er af gode ting til aftensmad i dag, hvis hun vil ”redde maden”. Grøntsager på sidste dato købes med, snittes og fryses. De køber desuden gerne grøntsager ved de lokale vejboder. Deres egen køkkenhave er i udvikling. De lærer stadig jorden at kende, og drømmer om mere hjemmedyrkning. Bortset fra det, så er de som familie ret konservative med, hvad de spiser, så der er måske ikke så mange eksperimenter, men dermed heller ikke megen madspild. Kød kan de alle sammen godt lide.

Snakken om mad, råvarer og fremtidens store køkkenhave har bragt os med stien tilbage til den nedlagte landbrugsejendom. Vi får et kig ind i udhusene, og her træder familiens hobby med at genbruge og også bruge ting i nye sammenhænge tydeligt frem. Her er hylder og kasser med ting, der er alt for gode til at blive smidt væk, partier af udgåede varer fra lagersalg købt for ingen penge og genbrugsfund, der nok skal komme til nytte. Både udenfor og indenfor bærer hjemmet præg af den opfindsomhed, de begge har med hensyn til at få ting og sager til at komme til live i nye og kreative sammenhænge.