I stedet for at græde over at købmanden lukkede, har borgerne i Rækker Mølle vendt det til en fordel og er i gang med at forvandle butikken til et bæredygtigt kurbad, der skal give øget sundhed og livskvalitet til alle.

I den lille landsby Rækker Mølle i Vestjylland ligger der en skøn badesø med bymidten på den ene side og smukke grønne områder på den anden. Bare fem meter fra vandet ligger den gamle købmandsbutik, der desværre har stået tom de seneste fem år.

Men det skal være slut nu. Borgerne i Rækker Mølle har nemlig fået en god idé. De vil forvandle den nedlagte købmandsbutik, med den idylliske placering i byen, til et bæredygtigt kurbad.

– En lukket købmandsbutik er som udgangspunkt negativt for en landsby, men vi vil vende det til en fordel og skabe nye muligheder for byen, forklarer Ejnar Tylvad, der er projektkoordinator i Rækker Mølles udviklingsråd.

Tanken er, at kurbadet skal blive et nyt samlingspunkt for byens 348 borgere og forbedre sundheden gennem kurbad, saltsauna, naturoplevelser og masser af plask og leg ved søen.

Planen med kurbadet er et godt eksempel på, hvordan de små lokalsamfund kan spille en rolle i forhold til sundhedsfremme. Der er et stort sundhedspotentiale i de stærke lokale fællesskaber, og sundhed, velvære og bevægelse er et emne, som er oppe i tiden. En undersøgelse fra Center for Landdistriktsforskning viser, at 23 % af lokalområderne på landsplan i høj eller meget høj grad vil fokusere på dette fremover.

Engagerede borgere

I Rækker Mølle startede det hele i 2015, hvor et nyt lovkrav fik Ringkøbing-Skjern Kommune til at etablere et omløbsstryg uden om søen for at give laks og ørreder fri adgang til at vandre i Ganer Å. Samtidig blev søen renset og fremtidssikret, og kommunen bad det lokale udviklingsråd om at være drivkraften i at aktivere området omkring søen og herefter også finde ud af, hvad der skulle ske med den tidligere købmandsbutik.

Udviklingsrådet valgte at inddrage de lokale borgere ved en række borgermøder, og det viste sig hurtigt at være en god idé. Allerede den første aften kom der næsten 100 ideer på bordet, der til sidst udmøntede sig i planerne om en bro over søen, en sø-terrasse og et kurbad.

– Ofte sidder man fire-fem personer i en projektgruppe, men uanset hvor opfindsom man er, giver det en begrænsning i, hvor innovativ man kan være. Når du inviterer 100-200 mennesker med, giver det større ejerskab over projektet og et bedre idégrundlag at udvikle på, forklarer Ejnar Tylvad.

Projektet er delt op i tre faser. Første fase var at etablere en 85 meter lang bro fra den ene søbred til den anden samt en overdækket sø-terrasse. Frivillige kræfter var med til at bygge broen og terrassen i 2019, og det har allerede gjort en kæmpe forskel for livet ved søen.

– Søen har altid været der, men den er ikke rigtig blevet brugt. Nu har broen givet meget mere liv dernede. Folk bader og svømmer, sejler i kano eller sidder på terrassen og hygger med kaffe og mad. Det er skønt at se, siger Ejnar Tylvad.

Sundhed er det nye sort

Sundhed og velvære er netop noget nyt at samles om i landsbyerne, mener ekspert. Annette Aagaard Thuesen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning, afsluttede i 2020 et forskningsprojekt, der undersøgte, hvordan sundhed kan fungere som løftestang for inklusion, kapacitet, trivsel og udvikling i lokalsamfundet.

I projektet tog de udgangspunkt i tre landsbyer i Danmark: Skrave, Guldalder Kirkeby og Gærum, der alle er dynamiske landsbysamfund med lokale ressourcepersoner. Projektet viser, at sundhed er det nye sort i de små byer.

– Sundhed er et område, hvor lokalsamfundene kan bidrage positivt. De har generelt succes med at få nogle i gang med at bevæge sig eller dyrke motion, som ellers ikke ville gøre noget, og det er med til at støtte op om den kommunale sundhedsfremme, forklarer hun.

Tidligere har de lokale udviklingsplaner fokuseret på ting som nye cykelstier og fælleshus, men Annette Aagaard Thuesen oplever, at der er kommet et øget fokus på sundhed:

– Der er mange aktiviteter inden for dette område, der ikke behøver at være så tunge at gå i gang med, og det er muligt at øge sundheden i landsbyer ved at engagere de lokale. På den måde skaber du også et større fællesskab, ejerskab og stolthed omkring et givent projekt.

Mentalt postkort fra Rækker Mølle

I øjeblikket knokler Ejnar Tylvad og resten af udviklingsrådet på at få den sidste finansiering af kurbadet på plads. De har 75 % i hus, og håber på at få resten på plads inden sommerferien, så kurbadet kan åbne i sidste halvdel af 2022.

Men det er ikke altid skidt, når ting trækker ud. For eksempel har udviklingsrådet i mellemtiden højnet ambitionerne fra at ville skabe et energirigtigt kurbad til et energipositivt.

Derfor er de ved at udvikle en bæredygtig løsning med solceller, varmegenanvendelse og så lavt energiforbrug som muligt. Men det er ikke nogen let opgave.

– Som udgangspunkt er et kurbad en energisluger af værste skuffe, men vi bruger de ting, vi har i nærområdet til at gøre det så bæredygtigt som muligt, forklarer Ejnar Tylvad.

Når kurbadet åbner, er planen, at det skal blive en vigtig del af områdets selvforståelse – en form for mentalt postkort fra området, som Ejnar Tylvad udtrykker det.

– Når de lokale fortæller, hvor de er fra, vil folk sige: ’Nåårh, Rækker Mølle, det er jer med det bæredygtige kurbad’. På den måde kommer vi også til at blive brandet på sundhed, rekreation og bæredygtighed, forklarer han.

Ejnar Tylvad er glad for, at søen igen kommer til at blive omdrejningspunkt for at drive udviklingen i den lille by. Og i det hele taget vil han gerne slå et slag for, at de små lokalsamfund forsøger at få det bedste ud af deres stedbundne ressourcer.

– Det er ikke alle, der har en naturskøn badesø lige midt i byen som os, men det behøver det heller ikke at være. Det kan også være en å eller en skov, der kan danne rammen om et lille samfunds udvikling. Det gælder blot om at arbejde med det, du har, afslutter han.