I 2020 lancerede Region Midtjylland puljen 'Den bæredygtige landsby' for at sætte turbo på den bæredygtige udvikling i landdistrikterne. Siden da har otte projekter fået tildelt penge. Bliv klogere på, hvad der skal til for at få støtte fra puljen her.

Det vrimler med gode ideer og gode intentioner ude i landsbyerne, og nogle gange skal ideerne bare lige have et ekstra skub for at komme ud og flyve. Derfor har Region Midtjylland lanceret puljen ’Den bæredygtige landsby’, hvor kommuner sammen med et lokalfællesskab – fx en landsby eller en klynge – kan søge tilskud på op til 100.000 kroner.

– Vi vil gerne understøtte, mobilisere og få folk til at synes, det er skæggere at arbejde med bæredygtig udvikling. Alene det, at man skal beskrive sit projekt gør, at man bliver skarpere på, hvad det er, man vil, forklarer Christian Selmer Fredsø Jensen, der er udviklingskonsulent i Region Midtjylland.              

Hvad skal der til for at få tilskud

Siden puljen blev lanceret, har der været tre ansøgningsrunder – en i 2020 og i hhv. foråret og efteråret 2021 – og i alt otte projekter har fået tilskud. Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i de syv principper for bæredygtig udvikling, som er en del af regionens strategi.

– Vi ønsker at få bæredygtighed helt ud i fingerspidserne på os alle sammen. Det handler om det levede liv i landsbyerne. Hvordan bor vi? Hvordan lever vi? Hvad er vigtigt for os? Landsbyerne skal være attraktive steder at bo med aktive fællesskaber, der viser vejen til det gode og bæredygtige liv, forklarer Christian Selmer Fredsø Jensen.

For at få tilskud er det også afgørende, at projektet viser vejen til sammenhængende lokale løsninger, der rammer flere udfordringer inden for bæredygtighed på én gang – både samfundsmæssigt og lokalt. På den måde kan regionen, kommunen og de lokale samfund opfylde flere af FNs verdensmål.

Endelig prioriterer puljen projekter, der er baseret på partnerskaber mellem forskellige aktører – gerne på tværs af geografi, fagligheder og perspektiver.

– På den måde er puljen også med til at styrke samarbejdet mellem kommuner og lokalsamfund, da begge interessenter skal i spil i ansøgningen, forklarer Christian Selmer Fredsø Jensen.

Projekterne er skudt i gang

Ét af de projekter, der har fået tilskud, er ’Anholt – grøn og bæredygtig ø’, hvor Norddjurs Kommune og Anholt Borgerforening er gået sammen om en bæredygtig udvikling af Anholt til et mere attraktivt sted at bo, leve, drive virksomhed og besøge.

→ Læs artiklen 'Anholt går efter at blive Danmarks grønneste ø – på sigt'

Men det er ikke noget, man bare lige gør. Så lige nu er Jesper Studsgaard Holst fra Norddjurs Kommune i fuld gang med at få borgerne på øen i tale for at udpege to-tre konkrete projekter, som de vil tage fat i først.

– Der er en stor vilje på øen til at gøre noget, men hvad skal vi gøre? Dét skal vi havde fundet ud af, for nu skal der ske noget, forklarer Jesper Studsgaard Holst.

I den anden ende af regionen ligger landsbyen Daugård, hvor en gruppe lokale ildsjæle sammen med Hedensted kommune har fået tilskud til deres projekt ’Fra verdensmål til landsbymål – i konkrete skridt’, der vil hive de højtravende verdensmål ned på jorden og gøre dem håndgribelige for beboerne.

– Lokalsamfundet spiller en vigtig rolle i forhold til FNs 17 verdensmål, men du kan jo ikke bare stille dig op på en ølkasse i forsamlingshuset og sige verdensmål. Det giver ingen mening for folk. Derfor har vi oversat verdensmålene til fire-fem temaer, og så sætter vi konkrete projekter i gang inden for dem, forklarer Henrik Narud, der er en af de lokale ildsjæle i Daugård.

→ Læs artiklen 'Verdensmål: Sådan lyder FN-lingo oversat til landsbymål'

Disse to projekter er sammen med de seks andre, der har fået tilskud, i fuld gang ude i landdistrikterne, og det glæder Christian Selmer Fredsø Jensen. Han slår også fast, at arbejdet med puljen er givende for regionen selv.

– Vi bliver også selv klogere på, hvad der er brug for ude i landsbyerne, og så bliver det nemmere at støtte op om vores formål, fortæller han.

Læs også