Grafisk element

Grafik illustration

De lokale kulturhuse kan noget, men hvad? Hvordan påvirker kulturhusene egentlig vores samfund, og hvordan kan deres potentiale udnyttes bedst? I podcasten Kulturen er i huset besøger arkitekt, vært og kulturpersonlighed Ane Cortzen en række midtjyske kulturhuse og dykker ned i aktuelle og relevante temaer for kulturhuse i dag.

Rundt i hele Danmark ligger kulturhuse, som rummer alt fra musik, teater, dans, udstillinger og en lang række andre kulturaktiviteter. Kulturhusene bliver brugt til at præsentere kunst og kultur, men de tjener også et andet formål end blot kulturformidling. Kulturhusene er nemlig i lige så høj grad et lokalt samlingssted og et socialt tilbud, og de tjener som katalysator for byudvikling.

I podcastserien Kulturen er i huset besøger Ane Cortzen fire kulturhuse i Region Midtjylland og møder de lokale ildsjæle. Podcasten fortæller historien om de mange lokale, der hver dag knokler for at udvikle deres lokalsamfund gennem kunst, kultur, foreningsliv og kreativt iværksætteri. Hvert afsnit er optaget på location i fire meget forskellige kulturhuse i Region Midtjylland og har hvert sit eget tema, som udspringer fra det sted, der bliver besøgt.

Podcastserien er blevet til i samarbejde mellem Europæisk Kulturregion (kultursamarbejde mellem regionen og alle 19 kommuner) og partnerskabet ART HACK.

Læs mere om podcastserien og om emnet på Europæisk Kulturregions vidensplatform “Midt i Kulturen" her.

Du kan lytte til podcasten her eller på den podcast-platform du normalt bruger.

Læs ogsåStreg_MidtRød_1040x2px.png