Billede af facaden på en købmandsbutik

Borgerne i Øster Bjerregrav var ikke tilfredse, da den lokale brugs gennem 107 år lukkede. De tog kampen op og indsamlede halvanden million til at få en ny borgerejet købmand i byen. Og de er ikke de eneste.

’Min KØBMAND’ står der på skiltet med den karakteristiske grønne og røde baggrund. En cykel, et løbehjul og flere biler holder uden for butikken, hvor et par af byens borgere står og sludrer sammen, mens der inde i butikken bliver langet både dagligvarer, pakker og medicin over disken.

– Tak, og hav en rigtig god dag, lyder det igen og igen fra ekspedienten. Selv en almindelig onsdag formiddag er der masser af liv i byens nye købmand, men tidligere på året så det noget anderledes ud.

Som i mange andre landsbyer måtte Dagli’ Brugsen, der ellers havde ligget på matriklen i 107 år, dreje nøglen om i august 2020, og i næsten otte måneder havde de 1.018 indbyggere i Øster Bjerregrav ikke noget sted at handle i byen.

Det kunne de ikke leve med, så de gik selv i gang med at samle penge ind til en ny købmandsbutik.

Det er her, man mødes

Beskeden om at Dagli’ Brugsen skulle lukke 1. august 2020, tikkede ind med blot en måneds varsel.

– Det kom som et chok for os, at de ville lukke Brugsen. Købmanden i en landsby er ikke bare et sted, du køber mælk og smør. Den kitter det sociale liv sammen. Det er her, man mødes og snakker, henter pakker og melder sig til ditten og datten, fortæller Svend Aage Nielsen, der er en af de lokale kræfter i byen.

Sammen med tre andre erhvervsfolk stiftede han derfor Bjerregrav Invest ApS med henblik på at få samlet halvanden million ind til en ny, borgerejet købmand gennem dagligvareselskabet Dagrofa, der blandt andet står bag de lokale butikskæder SPAR, Let-Køb og Min Købmand.

– Vi har så mange andre gode faciliteter i byen; aktivitetsparken, hallen og fitnesscentret, og uden en købmand ville byen miste sin status, og huspriserne ville falde, så vi skulle hurtigst muligt have liv i lokalerne igen, forklarer Svend Aage Nielsen.

Huspriser risikerer dyk

Når den sidste dagligvarebutik lukker i en lille landsby, kan det nemlig komme til at koste husejerne dyrt. Ofte dykker huspriserne med mere end 10 %, samtidig med at liggetiden bliver længere. Det viser en undersøgelse, som Dansk Ejendomsmæglerforening har gennemført for De Samvirkende Købmænd i 2014.

I starten af august 2020 blev der indkaldt til stormøde i Bjerregravhallen. Her fremlagde Svend Aage Nielsen planen om at indsamle penge for at købe de gamle brugslokaler, og leje bygningen ud til en ny købmand. Det skulle ske ved at sælge anparter på minimum 1.000 kroner til byens borgere.

– Vi havde godt nok talt om, om vi virkelig kunne nå halvanden million kroner. Det er mange penge, men det var vigtigt for os at sætte barren højt, så butikken ville komme til at se ordentlig ud, fortæller Svend Aage Nielsen.

Flere end 150 borgere deltog i stormødet, og dér kunne initiativgruppen mærke, at de lokale var med på idéen. Indsamlingen var i gang.

3 gode råd til at åbne en borgerejet købmand

 

1. Gå professionelt til værks

Søg viden og tag kontakt til folk, der har erfaring med lignende projekter. Dan et anpartsselskab fra starten, så der er styr på de formelle ting, inden I begynder at involvere borgerne.

2. Få opbakningen i hus

Det er hårdt arbejde at gennemføre et projekt som dette, så sørg for, I ikke kun er en håndfuld, der tror på ideen – hele byens opbakning er vigtig.

3. Brug tid på at finde den helt rigtige købmand

En købmand er ikke bare en købmand, men hele byens samlingspunkt, så det er vigtigt at vedkommende er engageret i byen og passer ind.

Ny tendens: Borgere genåbner butikker

Borgerne i Øster Bjerregrav er ikke de eneste, der har taget skeen i egen hånd og forsøgt at genåbne en lukket købmand ved egen kraft. Det oplever Noa Jankovic, der er chefkonsulent i Dagrofa.

– Vi har mærket en stigende efterspørgsel efter borgerejede butikker de seneste år. Der er kommet en øget bevidsthed om, at købmanden er vigtig for fællesskabet, huspriserne og landsbyens attraktivitet, forklarer han.

Dagrofa åbnede den første borgerejede butik for ti år siden. I 2016 udgav de Butiksdrejebogen, der er en guide til netop at bygge sin egen købmand. Siden da har udviklingen for alvor taget fart. I dag er de oppe på 95 borgerejede butikker over hele Danmark. Og det stopper ikke der.

– Det er en tendens, vi satser meget på hos Dagrofa, og vi satser på, at der kommer endnu flere af den type butikker fremover, fortæller Noa Jankovic.

En anden af Danmarks store detailkoncerner, Coop, har også øget deres fokus på dagligvarebutikkerne i de mindre byer. Det sker via Crowdfunding Coop, hvor de lokale borgere finansierer en udvidelse eller modernisering af byens købmand.

Dagli’Brugsen i Uldum, Stevnstrup og Skuldelev har indtil videre fået finansieret en modernisering på denne måde, og flere er på vej.

Tendensen bakkes op af analyseinstituttet Retail Institute, der specialiserer sig i undersøgelser inden for handel. De meddelte i januar 2020, at antallet af dagligvarebutikker var steget for første gang i 10 år, og at udviklingen til dels skyldes flere borgerejede butikker.

Den rigtige købmand

I Øster Bjerregrav kom der hurtigt fut i indsamlingen. Borgerne kunne købe anparter frem til 1. oktober 2020, og da halvdelen af tiden var gået, kunne initiativgruppen fortælle, at de nu havde nået en million kroner.

- Det gav lidt gejst den aften og fik skubbet til de sidste, så det lykkedes os at komme i mål med de halvanden million, forklarer Svend Aage Nielsen.

I alt 346 borgere købte en anpart, og derudover støttede lokale virksomheder med 200.000 kroner og lokale foreninger med 100.000 kroner.

Målet var nået. Nu manglede de bare en købmand.

Initiativgruppen satte annoncer i aviser og på sociale medier, og i februar stod de med tre kvalificerede ansøgere på hånden. Valget faldt på Bo Møller, der tidligere har drevet en købmand i landsbyen Balle ved Grenå.

"Det var vigtigt for os at finde den helt rigtige til at drive butikken. Det er en livsstil at være købmand i en by som vores. Du bliver et kendt ansigt og kan ikke bare skjule dig. Købmanden er lige som en mini-borgmester"
forklarer Svend Aage Nielsen.

Torsdag den 23. marts 2021 kunne den nye Min Købmand slå dørene op og invitere byens borgere indenfor i en ny butik spækket med varer.

– Folk i byen var meget begejstrede, og allerede om lørdagen var butikken rippet for varer. Selv bland-selv-afdelingen med mere end 100 slags slik var fuldstændig tom, fortæller Svend Aage Nielsen og griner.

Den nye købmand kæmpede lidt med at skaffe varer nok i starten, men nu har det fundet et naturligt leje, og folk i byen er glade.

– De siger ’Åh, det var da godt’, så nu skal vi bare huske at blive ved med at bruge købmanden. Vi er heldigvis ikke så sårbare som sidst, for nu er det os selv, der ejer den. Vi har ingen gæld, alt er betalt, og vi har samlet penge nok ind til, at vi har en lille buffer, forklarer Svend Aage Nielsen.

Billede af kunder ved kassen i en købmandsbutik

Præsterer bedre

Når en lokal købmand i første omgang må lukke, skyldes det typisk, at omsætningen ikke har været høj nok. Erfaringer fra andre landsbyer viser dog, at de borgerejede butikker klarer sig bedre end den oprindelige butik.

– Vi ser faktisk, at de borgerejede butikker præsterer bedre end forventet ud fra vores markedsanalyser, men nu har borgerne også selv hånden på kogepladen. Nu er det deres butik, og ikke bare én, der ligger der – og det giver pote. Mange steder ligger omsætningen 20-30 % over det forventede, forklarer Noa Jankovic.

Om det også bliver tilfældet i Øster Bjerregrav må tiden vise. Men indtil videre ser det godt ud, vurderer Svend Aage Nielsen.

– Dagli’Brugsen omsatte for omkring 10 millioner kroner, og vi forventer at nå 12 millioner kroner i Min Købmand det første år, og så skulle det gerne stige derfra, fortæller han.

Den nye købmand har planer om at genoptage den lokale vinklub og afholde forskellige arrangementer som tapas-aften og kåring af byens bedste grillmester, så borgerne i Øster Bjerregrav igen har noget at samles om.

Læs ogsåStreg_MidtRød_1040x2px.png