Grafik

Region Midtjylland uddeler hvert år Landsbyprisen på 150.000 kroner. Prisen går til en landsby, der viser nye veje til det gode og bæredygtige liv i landsbyer og lokalområder.

Formålet med landsbyprisen er at sætte fokus på landsbyer og lokalsamfund som attraktive steder at bosætte sig. Samtidig skal prisen bidrage til at understøtte udvikling og fornyelse i regionens landsbyer.

I 2021 var der seks finalister til Landsbyprisen: Skals, Ebdrup, Hald, Lindved og de to landsbysammenslutninger: Serup, Lemming, Nisset, Ebstrup og Sejling i Silkeborg Kommune og Herskind, Skivholme og Herskind Hede i Skanderborg Kommune.

Læs mere om Landsbyprisen.

Videopræsentation af Lindved

I Hedensted Kommune ligger Lindved - en landsby i vækst. Og faktisk har byen svært ved at følge med. Området i og omkring Lindved er nemlig attraktivt, og der er stor efterspørgsel på huse og byggegrunde i landsbyen. Det skyldes måske at landsbyen har et godt og driftigt lokalråd, som med repræsentanter fra både erhvervsliv, skolen, idrætsforeningen, seniorbefolkningen mv. sikrer, at landsbyen hele tiden udvikler sig og skaber attraktive faciliteter for alle aldre.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

streg_grøn.png

Finalister til Region Midtjyllands Landsbypris 2021

Her kan du se de øvrige finalister til Landsbyprisen 2021.