Af Anna Karlsdóttir, Elin Cedergren, Alex Cuadrado, Pipsa Salommi, Hilma Salonen, Hjördis Guðmundsdóttir og Hanna Elisabeth Åberg

Dette diskussionspapir udarbejdet af NordRegio fokuserer på den grønne omstilling, specifikt blandingen af bæredygtig energi og produktion af lavmissionselektricitet. Udgivelsen præsenterer konceptuel vejledning og arbejdsdefinitioner af aspekter relateret til energi i den grønne omstilling. Analysen fokuserer især på de vigtigste konsekvenser for landdistrikter i Norden.

Analysen identificerer tre centrale udfordringer for den grønne omstilling i Norden: 1) teknologisk afhængighed, 2) politisk uenighed og 3) social energiretfærdighed. Dertil viser analysen, at lokale fordele fra energirelateret værdiskabelse også indebærer lokal ejerskab og effektivitet, og at det er vigtigt at afveje forskellige værdier som produktion af energi mod andre værdier som naturskønne landskaber.

Derfor anbefales det, at der er deltagelse fra både landdistrikter og kommuner for at opnå retfærdighed i den grønne omstilling og accept af overgangsforanstaltninger.

Læs hele udgivelsen om grøn omstilling her.

Af Hanne Wittorff Tanvig og Lise Byskov Herslund

Dette hæfte fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet handler om muligheder for at sikre den lokale dagligvarebutik i små samfund. I  de seneste år har en del landsbysamfund valgt at gøre op med lukningen af de lokale dagligvarebutikker ved selv at tage ejerskab til forretninger. Her undersøges udviklingen i omsætningen hos butikker med borgere som medejere versus butikker uden borgeres medejerskab. Undersøgelsen viser, at butikker med borgers medejerskab har klaret energikrise og inflation ligeså godt som de klassisk drevne butikker.

Læg hele udgivelsen om dagligvarebutikker i landsbysamfund.

Af Niels Haldor Bertelsen

Dette hæfte er udgivet af BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet og er en opsummering af fire evalueringsrapporter, der beskriver fire forsøg med modulsystemer i eksisterende byggeri til moderne lejligheder ved hjælp af modulsystemer, og hvilke læringer det har resulteret i.

Ud fra arbejdet med de fire modulsystemet har BUILD udarbejdet seks forslag til hvordan modulforsøgene opnår større effekt:

1. Erfaringer fra de fire forsøg formidles regionalt
2. Erfaringer fra andre forsøg medfører nye forsøg
3. Behov for transformation af tomme bygninger og billige lejeboliger formidles som mål for fremtidige forsøg
4. Metode for innovation, forsøg og evalueringer formidles og læres
5. Der udvikles tværfaglige uddannelse og materiale om modulforsøg
6. Lovgivning og støtte til bygningsfornyelsesforsøg udvikles

Læs hele hæftet fra BUILD her.

Af Morten Frølund og Pia Heike Johansen

Denne rapport fra Syddansk Universitet - Center for Landdistriktsforskning præsenterer resultater fra en undersøgelse af kulturlivet i landdistrikterne samt forskellige policy anbefalinger. Sammenfattende finder undersøgelsen, at lokal selvbestemmelse er afgørende for lokale kulturaktører i landdistrikterne samt at kulturaktører i landdistrikterne ofte er afhængig projektbaseret finansiering. Derudover finder undersøgelsen, at lokale kulturbygninger spiller en central rolle for at skabe mødesteder, fællesskab og indtjeningsmuligheder for kulturaktører. Undersøgelsen viser også, at frivillige bidrag udgør en betydelig del af kulturaktiviteternes praksis og identitet i landdistrikterne. Kulturaktiviteter i landdistrikterne bidrager til at skabe stedsspecifikke oplevelser og kulturarv. Endvidere peger undersøgelsen på vigtigheden af fælles platforme for netværk og administration af kulturelle aktiviteter.

På baggrund af undersøgelsen anbefales det derfor, at kulturpolitikken støtter lokal kulturautonomi, letter adgangen til økonomiske ressourcer, sikrer faciliteter, fremmer frivillighed, styrker stedsspecifikke oplevelser og kulturarv samt understøtter fælles platforme og tværkommunalt samarbejde.

Læs hele rapporten om kulturliv i landdistrikterne her.

Af Henrik Bolding Pedersen, Line Merling Arendt, Charlotte Filt Slothuus og Fenja Søndergaard Møller

Landbrugsstatistikken beskriver landbrugets struktur og aktiviteter på baggrund af årlige stikprøveundersøgelser, men siger mindre om, hvem landmændene er. Hvert 10. år indsamles data fra samtlige danske landbrug og gartnerier - en såkaldt totaltælling, der er reguleret af EU. Når totaltællingen kobles til Danmarks Statistiks registre giver det et godt udgangspunkt for at tegne et portræt af danske landmænd og gartnere.

Portrættet af de danske landmænd viser bl.a.:

• Antallet af selvstændige landmænd med heltidslandbrug er faldet fra 12.300 landmænd 2010 til 7.500 landmænd i 2020
• Størstedelen af landmændene i 2020 er mænd
• Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er 53,6 år. Gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken generelt er 42,8 år
• 72 pct. af landmændene er gift.

Læs Danmarks Statistiks portræt af danske landmænd her.

Af Karin Topsø Larsen, Jesper Manniche og Anders Hedetoft

Denne undersøgelse fra Center for Regional- og Turismeforskning undersøger spørgsmålet om den nationale mangel på relevant og kvalificeret arbejdskraft har et særligt landdistriktsperspektiv. Undersøgelsen viser, at der er forskelle på branchernes geografiske fordeling i forskellige dele af landet og at der er stor forskel på manglen på arbejdskraft fra branche til branche, og at dette har et geografisk perspektiv, idet brancherne er ujævnt fordelt på tværs af landet. Overordnet viser undersøgelsen et relativt bevægelig arbejdsmarked, hvor lidt over 40 % har skiftet job i perioden 2014-2019.

Ud fra undersøgelsens resultater understreges det, at der er behov for en nuanceret forståelse af landdistrikternes arbejdsmarkeder, der varierer fra branche til branche, fra fag til fag, og fra uddannelsesbaggrund til uddannelsesbaggrund.

Undersøgelsen viser, at der er behov for yderligere forskning om arbejdskraftens karriere.

Læs undersøgelsen fra Center for Regional- og Turismeforskning her.

Af Karen Marie Leth-Nissen, Anders Damtoft Kaufmann og Maj Dalsgaard

Bevægelsen fra land til by har igennem de sidste ti år påvirket de kirkelige strukturer. Særligt på landet er pastorater blevet lagt sammen til nye og større enheder i håbet om at skabe mere bæredygtige præsteembeder. De nye sammenlægninger kan give nye muligheder, men det kan også være udfordrende.

Rapporten fremlægger resultaterne af en undersøgelse af sammenlægningsprocesser i syv storpastorater. Undersøgelsens forfatter har i tillæg udarbejdet en guide til arbejdet med pastoratsammenlægninger for folkekirkens menighedsråd, provster, provstiudvalg, biskopper og stiftsråd.

Ud fra undersøgelsen anbefales det, menighedsrådene og præsterne bør være udgangspunktet for og de primære aktører i fremtidige pastoratsammenlægninger. Det anbefales at starte processen med et fælles møde, hvor rammerne for sammenlægningen. En fælles vision er afgørende for at sikre, at sammenlægningen fører til lokal udvikling i stedet for afvikling. Der opfordres til at udarbejde en detaljeret aktivitets- og tidsplan samt at afholde uformelle høringer. Til sidst anbefales det at biskoppen opsummerer fordele og ulemper ved sammenlægningen til løbende møder overfor menighedsrådet.

Læs rapporten om sammenlægningsprocesser i syv storpastorater her.