To personer der cykler

14.12.2022

Mange landsbyer og landdistriktskommuner er optaget af at fastholde de unge, men ifølge et nyt studie kan de med fordel fokusere på at kultivere de unges tilbageflytning i stedet.

”Hvordan kan vi fastholde de unge?”

Det spørgsmål har fyldt meget i de mindre landdistriktskommuner de seneste år, men måske er det tid til at hæve blikket og ændre fokus. Det viser et nyt studie foretaget af Eva Mærsk, der er ph.d. i sociologi og kulturgeografi.

– Mange kommuner har stirret sig lidt blindt på fastholdelsesstrategi. Man tænker, at når de unge flytter, er de tabt for altid, men det er de ikke nødvendigvis, forklarer Eva Mærsk.

Gør det attraktivt at vende tilbage

I forskningsprojektet ’There and back again’ har hun sammen med to forskningskollegaer undersøgt unges flyttemønstre i forbindelse med deres uddannelsesvalg, og studiet viser, at der er en tendens til, at mange af de unge fraflyttere flytter tilbage igen – ikke nødvendigvis til samme by, men til samme region.

– Unge bruger faktisk mange kræfter på at vedligeholde deres netværk i deres hjemstavn, og mange vælger at flytte tilbage, så de kommer til at bo i den famøse frokost-afstand til bedsteforældrene. Flytningen er en naturlig del af et livsfaseskift for mange unge. De har lyst til at prøve nye ting og se verden, så lad de unge flyve, tage deres uddannelser og vende tilbage, forklarer Eva Mærsk.

Ifølge hende er det vigtigste for de landdistriktskommuner, der kæmper med, at de unge flytter væk, at kigge indad.

– Det er ikke de unges problem, at de ikke vil flytte tilbage. De er et symptom på, at ressourcer som jobs, institutioner og offentlig transport er forsvundet fra området, så det gælder om at udvikle et attraktivt område først, og så skal de unge nok komme.

Det er Syddjurs Kommune et godt eksempel på. I 2021 toppede de for første gang listen over andel af 35-årige, der er flyttet tilbage til deres barndomskommune. Ifølge borgmesteren skyldes det, at Syddjurs har haft fokus på at gøre sig til et mere attraktivt sted at bo samtidig med, at der er kommet letbane og ny motortrafikvejsforbindelse til Aarhus.

Unge mennesker der sidder på en bænk

Blivere har mange fordele

Og i virkeligheden er der måske slet ikke så mange unge, der flytter væk for at tage en uddannelse, som vi tror. Ifølge en Momentum-undersøgelse fra 2021 har hver fjerde unge dansker aldrig boet andre steder end sin barndomskommune. Og Eva Mærsks studie viser også, at de unge blivere faktisk har mange fordele. Overraskende mange fordele, hvis du spørger Eva Mærsk.

De har en tendens til at være gladere for deres sociale liv, de er bedre integreret i foreningslivet og de har en bedre tilknytning til det lokale arbejdsmarked.

– Bliverne har en viden om området, som tilflyttere ikke har. De ved, hvilke virksomheder der ligger i regionen, og hvilke muligheder de har for at få job. Samtidig bor de også billigere, da de unge ofte bliver boende hos deres forældre, forklarer Eva Mærsk.

Hun understreger dog, at der er flere fordele for unge ved at blive boende i en stor by end i en lille by. Du har for eksempel flere muligheder, hvis du bliver boende i København, end hvis du bliver boende i Esbjerg.

3 pointer fra forskningsprojektet

1. Lad de unge flytte væk

Definer de unge, som flytter væk til større byer, som ’potentielle tilbageflyttere’ frem for blot ’flyttere’.

2. Kig indad

Forsøg at gøre området mere attraktivt, så de unge har lyst til at flytte tilbage.

3. Opsøg regionale samarbejder

Det kan være svært at løse på kommunalt niveau, så kig mod regionale indsatser. Har vi en region, der virker og er attraktiv for unge mennesker? Er der nogen regionale samarbejder, som vi kunne drage fordel af?

Læs mere i rapporten "There and back again"

Læs ogsågrafik_streg_lys grøn.png