Billede af kvinde på forhindringsbane

I Hammel har en gruppe frivillige fået tilskud til at bygge en tre kilometer lang forhindringsbane i skoven. Det har tilført værdi til både byen og beboerne, der flittigt udfordrer sig selv og hinanden på banen.

Midt i Hammel ligger en lille skov, som for to år siden ikke blev brugt til det store. I dag bugter en smal sti sig op og ned gennem området, hvor man undervejs møder intet mindre end 50 forhindringer. De har alle sammen navne som Tarzansving, hvor du skal svinge dig i et langt reb, Djævlens Røvhul, hvor du skal kravle igennem et traktordæk eller Low Rig en slags jorden-er-giftig-bane, som du skal svinge, kravle og trække dig igennem.

Søren Sloth er én af initiativtagerne til X-FIT Bysporet, der er blevet et populært samlingspunkt i den lille by i Østjylland. Han forklarer:

– Forhindringsbanen er perfekt til at holde hele kroppen ved lige. Den udfordrer både hovedet og din fysiske styrke, fordi du skal regne ud, hvordan du kommer lettest igennem en forhindring – og så er de fleste af dem bare benhårde, fortæller Søren Sloth med et stort smil.

Bæredygtig bane

Det hele startede for et par år siden, hvor Søren Sloth som så mange gange før dyrkede CrossFit ved boldbanerne ved Søndervangsskolen.

– Den lille kommunale skov ligger lige ved siden af, og så kom vi til at snakke om, om vi ikke kunne udnytte skoven bedre og lave en fed forhindringsbane derinde, fortæller han.

Og som sagt så gjort. Sammen med fire andre gik han i gang med at udarbejde en projektplan. På det tidspunkt havde Favrskov Kommune netop lanceret en ny friluftsstrategi, hvor der var afsat en pulje penge til friluftsprojekter, der var drevet og vedligeholdt af frivillige. Og det passede perfekt ind. Arbejdsgruppen søgte om 113.000 kroner til projektet – og fik dem. Derudover har projektet fået donationer fra flere lokale foreninger og fonde.

– Det var vildt fedt, men det krævede også, at vi selv byggede det hele, forklarer Søren Sloth.

De fem medlemmer af arbejdsgruppen smøgede ærmerne op, og i januar 2019 gik de først i gang med at skabe selve trailsporet. Da pengene tikkede ind i løbet af foråret, rådførte de sig med en ekspert i naturpleje for at blive klogere på et bæredygtigt materialevalg, der kunne holde længe.

– Vi har været meget opmærksomme på at skabe et spor, der passer ind i skoven, så der ikke bare står en masse stålstativer og 1000 traktordæk. Vi har så vidt muligt brugt naturmaterialer og har fået doneret både arbejdskraft, lån af maskiner og genbrugsmaterialer fra lokale erhvervsdrivende, forklarer han.

Efter en god stak arbejdslørdage med hammer og sav byder X-FIT Bysporet i dag på 3.100 meters udfordrende forhindringsløb og er dermed et af de længste spor i Danmark.

Billede af kvinde på forhindringsbane

Skaber værdi for beboerne

Og ideen om at bruge naturen som aktivt samlingspunkt i en lille by er rigtig god, hvis du spørger Karen Refsgaard, der er forskningsdirektør i Nordregio og medforfatter til et casestudie i de nordiske lande om, hvad der gør landdistrikter mere attraktive.

I casestudiet undersøgte hun 14 kommuner i Norden, der alle havde haft succes med at skabe både jobs og befolkningstilvækst. Fælles for dem er, at de har haft succes med at lukrere på den unikke natur, de har haft i hver enkelt kommune.

En rig natur er én ting, men det handler om at få noget ud af den. Enten i form at indtægter, oplevelser, turister eller værdi for beboerne Det gælder om at knytte aktiviteter til naturen og skabe rekreative muligheder, forklarer Karen Refsgaard.

Og det er netop, hvad X-FIT Bysporet gør i Hammel.

– Det har taget os omkring to år at bygge sporet, men det har været alt arbejdet værd, fordi der er så mange, der har glæde af det i dag. Når du går forbi, kan du altid høre nogen derinde, der skriger af grin. Og det er det, det handler om for os. At grine og have sjovt sammen, samtidig med at man får motion, fortæller Søren Sloth.

Det store startskilt, der indleder turen gennem skoven, er også præget med store bogstaver, hvor der står: HUSK AT LEGE. Og det tiltaler alle aldersgrupper. Sporet bliver brugt af børnehaver, skolen og idrætsforeninger, der leger på forhindringerne, men mange kan ikke undgå at blive grebet af stemningen, når de går tur i skoven.

– Det er svært at gå forbi uden lige at prøve en af forhindringerne, og alle kan være med. Er den 190 centimeter høje Irske Bænk for svær at forcere, kan man altid udfordre sig selv i at gå på line eller løfte et traktordæk, siger Søren Sloth.

Det er ikke kun de knap 7.000 indbyggere i Hammel, der har glæde af sporet.

– Vi er overrasket over, at så mange kommer udefra. Men der er også gode parkeringsmuligheder på skolen lige ved siden af, så det er nemt at komme til, og der er ikke mange andre forhindringsbaner i Jylland, så kommunen og byen har fået et attraktivt tilbud, fortæller Søren Sloth.

Lige nu står sporet klar for alle, der har lyst til at bruge det, og hvem ved? Måske kommer der også nye forhindringer at prøve kræfter med.

– Som udgangspunkt holder vi pause med byggeriet nu, men vi har da nogle nye forhindringer på tegnebrættet, så måske kommer der en ny forhindring om året fremover. Det skal også være overskueligt at vedligeholde, men så længe vi hygger os med det, fortsætter vi, siger han.

Lær af 14 casestudier i de nordiske lande


Hvorfor er nogle kommuner og landdistrikter bedre end andre til at udnytte deres ressourcer, tiltrække beboere og skabe arbejdspladser?

Det giver rapporten "Attractive rural municipalities in the Nordic countries" (2020) svar på. Rapporten undersøger 14 eksempler i Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne, Ålandsøerne.

Rapporten peger på, at livskvalitet, fællesskab, tilgængelighed af natur og kultur, offentlig service, arbejdspladser og de unges forhold er afgørende for, om et landdistrikt eller et lokalsamfund kan klare sig.

Læs rapporten her.

Læs ogsåStreg_MidtRød_1040x2px.png